Julekalender i Kerteminde Kirke

Julekalender i Kerteminde Kirke

Julekalender i Kerteminde Kirke

Søndag 7. december 2025, kl. 10:00
Kerteminde Kirke, Langegade 4, 5300 Kerteminde

Julekalender i Kerteminde Kirke

Hver dag i december kl. 16.30 – om søndagen til kirketid, åbnes kirkens store julekalender.

Julen har sine mange traditioner. Således også rundt omkring i kirkerne.
Én af de traditioner vi er glade for i Kerteminde er vores
hyggelige julekalendereftermiddage.

Igen i år mødes vi hver dag fra d. 1. december til og med juleaften i kirkens sideskib, og åbner en låge i kirkens meget store, meget fine julekalender.
I hverdagene og om lørdagen mødes vi kl. 16.30 og om søndagen åbner præsten lågen i forbindelse med gudstjenesten.

De 24 låger åbnes af 24 forskellige mennesker, som alle har valgt to salmer og en lille ting, som lægges ind bag dagens låge. Opdraget er at finde en ting, som på en eller anden måde symboliserer noget, som vedkommende forbinder med vinter, advent, hygge, jul eller andet for tiden relevant.
Når lågen er åbnet, fortæller lågeåbneren den fortælling, som tingen symboliserer og vi synger de til dagen valgte salmer.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed