Foredrag med Anna & Mathias - "Må jeg få din nyre?"

Foredrag med Anna & Mathias - "Må jeg få din nyre?"

Foredrag med Anna & Mathias - "Må jeg få din nyre?"

Onsdag 18. november 2026, kl. 19:00 - 20:30
Skt. Laurentiisalen, Langegade 13, 5300 Kerteminde

Må jeg få din nyre?
En fortælling om at give noget af sig selv – helt bogstaveligt

Foredrag med Anna og Mathias
Ons. den 18. nov. kl. 19.00 i Kerteminde Kirkes Kulturhus

Hvor langt vil du gå for et menneske, du knap nok kender?

Mathias lever med en alvorlig nyresygdom, og håbet om en fremtid svinder langsomt ind. Anna er medstuderende på teologistudiet. De kender hinanden, men er ikke nære venner.

En dag overhører Anna en samtale om Mathias' situation. Det, hun hører, kan hun ikke slippe igen. Og hun træffer en beslutning, der kommer til at forandre begges liv: Hun tilbyder Mathias sin ene nyre.

Men hvordan træffer man sådan en beslutning? Hvad gør man med tvivlen og frygten? Og hvordan tager man imod en gave, der er så stor, at den næsten ikke er til at begribe?

Med både ærlighed, alvor og varme fortæller Anna og Mathias
om sygdom, håb og et usædvanligt valg, der knyttede
dem sammen for livet.

Det er en stærk og livsbekræftende fortælling om mod, sårbarhed og tillid – og om, hvad der kan ske, når et menneske vælger at handle på et andet menneskes nød.

Et foredrag, der giver stof til eftertanke og bliver
hængende længe efter, ordene er sagt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed